Sagen om Esbjerg-manden i grove træk

Anmeldelse og indberetninger

Allerede i 2008 meldte et forældrepar Esbjerg-manden for seksuelle overgreb mod deres lille datter. Politiet droppede sagen, og sexkrænkeren blev aldrig sigtet. Også skolelærere indberettede Esbjerg-manden flere gange, og skoleledelsen holdt møder på grund af mistanke om pædofili.

2008

Flere anmeldelser

På blot fem dage i 2010 meldte fire mødre Esbjerg-manden til politiet. Anmeldelserne førte til anholdelsen og skulle senere danne grundlaget for det 32 siders lange anklageskrift mod den pædofile mand.

22.-27. september, 2010

Kommunen vasker hænder

Hans Erik Møller, der var formand for Børn- og Familieudvalget i Esbjerg Kommune, erkender, at kommunen har modtaget indberetninger, men påstår at ingen handlede om seksuelle krænkelser. Han mener ikke, kommunen har handlet forkert.

2. november, 2011

Retssagen begynder

Anklagemyndigheden kræver mindst otte års fængsel af den på det tidpunkt 41-årige Esbjerg-mand. Anklageskriftet er 32 sider langt og omhandler seksuelle overgreb mod ni piger og en dreng. Heriblandt sin egen datter. Misbruget stod samlet set på gennem 20 år.

11. november, 2011

Esbjerg-manden dømmes

Retten i Esbjerg kendte den pædofili-tiltalte skyldig i overgreb mod otte af de i alt ti børn. Han fik en fængselsstraf på syv års fængsel. Han var ikke selv til stede i retten.

21. november, 2011

Anklagemyndigheden kritiserer Esbjerg Kommune

Daværende socialminister Karen Hækkerup igangsatte en undersøgelse af kommunens håndtering af indberetningerne om de seksuelle overgreb. Det førte til en grundig undersøgelse fra Ankelstyrelsens side. Styrelsen fandt ud af, at kommunen havde ageret forkert i 77 sager ud af 100 og udtalte stor kritik af den generelle håndtering af sådanne sager Kommunen fik eksempelvis en underretning om seksuelle overgreb i september 2011, men reagerede først i september 2012.

Oktober, 2012

Esbjerg-manden dømmes igen

Politiet har i mellemtiden fundet nye forhold, som Esbjerg-manden kan dømmes for. Han får to og et halvt år mere, så den samlede straf lyder på ni år og seks måneder. Forholdene, han bliver dømt for, minder om dem, han i forvejen sidder inde for.

27. august, 2014

Piger hiver kommunen i retten

Tre af de piger, der blev udsat for seksuelle overgreb af den pædofilidømte Esbjerg-mand, sagsøger Esbjerg Kommune. Det er første gang nogensinde, at en kommune bliver anklaget efter loven om offentligt omsorgssvigt.

5. marts, 2017

Retssagen mod kommunen begynder

Sagen er kommet for landsretten i Viborg. Anklageren hedder Helle Hald, og er altså den advokat, der skal forsøge at få Esbjerg Kommune dømt for første gang i danmarkshistorien.

7. marts, 2017