Høringssvar fra Lars Kildahl Sønderby, grundejerforeningen ved Flintager og Oldager

”[Det er] vores frygt, at man ved opsætning af de meget høje vindmøller så tæt på byens boligområder risikere at ødelægge det store potentiale, som byen har for at lokke flere borgere til, samtidig med at man forringer livet for en stor del af byens borgere”

30. oktober 2014

Kurt Due Johansen, Dansk Ornitologisk Forening på Fyn.

Efterlyser dokumentation for, at vindmøllerne ikke vil få negativ indvirkning på fuglebestanden. - Hvad er det for undersøgelser, der dokumenterer denne påstand? Vi må kræve, at der sagligt og redeligt fortælles om de undersøgelser, der ligger til grund for denne konklusion.

30. oktober 2014

Daværende borgmester Hans Luunbjerg (V), efter Teknisk Udvalg godkendte vindmøller

- Det er jo svært at sige nej til en ansøgning, der overholder alle regler. Dertil kommer, at der foregår vindmølle-produktion på Lindø, og det er derfor naturligt også at udnytte muligheden for at opstille møllerne dér.

23. februar 2015

Else Kjærgaard, Frank Christensen, Jytte Egdal og Kent Myllerup skriver i debatindlæg

"Møllerne skal stå kun 600-2000 meter fra boligerne på bakken. Erfaringer viser, at naboer flere tusind meter fra møllerne føler gener. Gener som søvnløshed, migræne, forhøjet blodtryk, hovedpine og svimmelhed.”

26. februar 2015

Uddrag fra forsidehistorie i Fyens Stiftstidende om sms-trusler

Fem byrådspolitikere i Kerteminde stemte torsdag for tre kæmpevindmøller, selv om de følte sig truet af vrede sms-beskeder fra en modstander af møllerne i Munkebo. ”Hvis jeg bliver opmærksom på nogle af de børn, som bliver syge af møllerne. Kommer du så og ser dem i øjnene,” står der blandt andet.

28. februar 2015

Lokalredaktør Peter Ammitzbøll skriver kommentaren

”Dengang jeg flyttede til Nordøstfyn, overvejede jeg at investere i fast ejendom i Munkebo. Det er en dejlig by med et levende foreningsliv, attraktive grønne områder og kun en smuttur fra Odense. Faktisk brugte jeg nogle måneder på at overveje for og imod. Til sidst endte jeg med at vælge Kerteminde, og det er jeg lykkelig for i dag. Ikke på grund af Munkebo, men derimod de tre mastodont vindmøller, som byrådet har givet tilladelse til, skal stilles op ved Lindø.”

27. marts 2015

Bent Agerholm, administrerende direktør, Energi Fyn, da Energi Fyn ønsker at flytte byggeområdet.

- Det er rigtigt, at vi har en problemstilling lige nu, for det, vi konkret har fået lov til, er ikke der, de konkret kan stå, som molen bliver udformet nu, og ud fra de konkrete ønsker som Odense Havn har.

26. august 2016

Else Kjærgaard i interview med Fyens Stiftstidende

- Hvis alting var fuldstændigt stuerent, hvorfor flyder informationerne så ikke bare, hvorfor skjuler Energi Fyn oplysningerne for os? Vi kæmper i hvert fald videre, for ellers er der ikke nogen, der passer på Munkebo.

20. maj 2017

Sanne Stemann Knudsen, byrådsmedlem (RV), skriver debatindlæg:

"Der er ikke noget galt i at tjene penge, men hvad med borgernes penge, kunne man spørge? Det er i hvert fald ikke gavnligt for økonomien og kreditværdigheden at bo tæt på en vindmølle."

10. august 2017

Jørn Pedersen skriver i debatindlæg

Det, som jeg er bange for, er den konstante summen, der kommer fra møllerne. Jeg har selv set på møller i Sverige, og jeg kan godt sige dig, at jeg skal ikke stå ret længe tæt på en mølle, før end jeg har den her konstante brummen, der summer i knolden på en. Jeg går meget ind for alternativ energi, men vindmøllerne skal placeres et sted, hvor de ikke laver nye problemer.

6. september 2017

Knud Skov Ahrnkiel (DF) efter et byrådsflertal afviste at annullere Energi Fyns byggetilladelse.

- Det er ikke nogen skøn sag, den her. Energi Fyn har fyldt os med løgn i en grad, så det nærmest er en kriminalroman.

13. oktober 2017

Lillian Pedersen skriver debatindlæg:

Der er åbenbart store interesser på spil her. Det er bare ikke for borgerne. Det er ikke for arbejdspladser. Det giver ikke indtægter til kommunen, forbedrer ikke miljø, ødelægger dyreliv - det forringer borgernes huse i værdi helt op til 35 – 40 procent. Totalt kan det give gener til omkring 1000 beboere i området.

13. oktober 2017

Jørn Pedersen i debatindlæg:

"Vi har VARTEGN! Kranen på Lindø for storindustri kan ses langt væk uden at dominere og Tårnet på Munkebo Bakke med unik udsigt i kuperet terræn; disse to ting generer ingen og har sin historie. De nye havvindmøller sat på land er ikke, og vil for rigtig mange kun blive en øjebæ/skamplet i vores område."

20. november 2017

Bent Agerholm, Energi Fyn, til Fyens Stiftstidende ifm. indvielsen af de tre vindmøller.

- I nogle kommuner er det gået hurtigere med at opføre vindmøller, end det blev tilfældet i Kerteminde, medens der er andre, der også har været længe undervejs. Men i Energi Fyn er vi glade for, at Kerteminde valgte at prioritere vores projekt. Der er det seneste år blevet opført 100 nye møller rundt om i landet - men kun tre på Fyn, nemlig de tre på Lindø. (…) Der er altså ingen grund til at kalde dem for kæmpevindmøller, for det er ganske almindelige standardmøller årgang 2017. Men måske virke

9. marts 2018