Jørgensens Hotel eller Lichtenbergs Palæ - kært barn har mange navne. Det første refererer til bygningens nuværende brug, det andet til etatsråd Gehrdt de Lichtenberg, som i 1744 bekostede barokpalæet midt på Søndergade i Horsens.

1744

På Søndergade lå indtil 1744 en høj bindingsværksbygning med brede kviste. Men den stenrige Lichtenberg ønskede at vise sin velstand og satte arkitekt og bygmester N.H. Riemann i gang med at opføre palæet med den grundmurede facade. Dørportalen af sandsten er skabt af Didrich Gerchen (kendt fra Fredensborg og Frederiksborg slotte, men også fra Lichtenbergs gravmonument i Klosterkirken). Over døren står: Wass Gott Beschert Uns Niemand Wehrt - ”Hvad Gud har givet, kan ingen tage fra os”.

1744-1794

Palæet var indrettet med en pragt, der kun sjældent sås i en dansk købstad, bl.a. sølv. Bag palæbygningen, hvis bagside var i bindingsværk, strakte den store grund sig med stalde, lader, magasiner, havehuse og vognport helt op til Teatertorvet (tidl. Mælketorvet). Lichtenbergs tjenestefolk og håndværkere beboede alle de små huse langs Gravens vestside, Mælketorvet og Grønnegades sydside. Lichtenberg døde 1764. Hans hustru Bodil de Lichtenberg overlevede ham med 30 år og blev boende i palæet.

1744-1794

I 1813 blev palæet gæstgivergård, de første år med Jens Overby Engerslev som ejer. I 1820 tog gæstgiver Kjeld Thomasen Kjeldsen over.

1813

Anders Jørgensen overtager i 1843 gæstgiveriet - og lægger efternavn til stedets fremtidige navn: Jørgensens Hotel.

1843-1866

Anders Jørgensen var en driftig mand, som bl.a. i 1845 lod det første Horsens Teater opføre i den bageste del af hotelbygningen. I 1909 bliver den nuværende teaterbygning opført. Teatret bruges flittigt, men begynder i 1930’erne at forfalde. I 1941 Indrettes det til Teater-Bio, som eksisterer til 1988. Et par år står bygningen ubenyttet hen og ombygges derefter til Horsens Ny Teater.

1845

Anders Jørgensen dør i 1869. Hans enke, Ane Marie Fogh, tager tre år før, i 1866, over og driver hotellet til 1878, da hendes nevø, Wulf Frederik Fogh, rykker ind og står i spidsen for stedet de følgende otte år. Da sælger familien til Jens Peder Olesen.

1866-1878

Jens Peder Olsen har tilsyneladende vanskeligheder med at få driften til at løbe rundt, og i 1890 ender hotellet tilsyneladende på tvangsauktion. Det betyder, at familien Fogh vender tilbage: Charlotte Amalie Fogh, søster til Wulf Frederik Fogh, tager over sammen med sin mand, Niels Peder Knud Nielsen.

1890

En opgørelse fra omkring 1900 viser, at personalet bestod af en overtjener, en tjener, fire husjomfruer, syv tjenestepiger, tre tjenestekarle, en kælderdreng og to gårddrenge.

1900

Niels Peder Knud Nielsen og Charlotte Amalie Fogh tager vare på hoteldriften frem til 1907, da han dør. Hun fortsætter som vært endnu fire år. I 1911 sætter sønnen Fritz Fogh Nielsen sig i direktørstolen. På billeder Niels Peder og Amalie med deres tre sønner.

1887-1920

Den historiske kælder under Lichtenbergs Palæ husede i mange år en vinhandel, grundlagt 1819 af gæstgiver. Kjeldsen. I 1887 blev den overtaget af Ewald Eyde - deraf navnet på den nuværende restaurant Eydes Kælder. Vinhandlen eksisterede frem til slutningen af 70’erne, da kælderen blev indrettet til værtshus og restaurant.

I august 1970, da Victor Næss Nielsen ejede Jørgensens Hotel, blev bygningen hærget af en voldsom brand. Hotellet genåbnes etapevis i 1972.

1970

I 1993 overtager Anne Kathrine Koed Jørgensen hotellet. Under hende bliver det i midten af 90’erne bygget om og udvidet. I 2008 sælger Anne Kathrine Koed Jørgensen hotellet til det lokale ejendomsselskab Casa, ejet af Michael Mortensen. Forpagtningen overlades til Steen Jacobsen og Terje Thesbjerg. De giver i juni 2012 depechen videre til det norsk-danske ægtepar Halldis Augensen og Peter Anker-Møller, som dog efter mindre end et år beslutter at holde.

1993-2008

I april 2013 overtager Drago Milicic stillingen som forpagter af Jørgensens Hotel og Eydes Kælder. Efter fire og et halvt år har han nu opgivet at skabe en sund økonomi.

2013