Drab i Vollsmose

Det er en 77-årig mand, der i midten af juni bliver dræbt efter flere slag i ansigtet og hovedet i en lejlighed i Vollsmose. Bag drabet står en 48-årig mand, der er diagnosticeret med en form for skizofreni. Han har en behandlingsdom fra tidligere.

Læs mere 15. juni 2017

Overfald på betjente i Esbjerg

En 35-årig psykisk syg mand overfalder to betjente i Esbjerg, da betjentene bliver kaldt ud til mandens bopæl, fordi han er meget højrøstet. En af betjentene brækker tre ribben, mens den anden betjent bliver bidt af manden. Manden er diagnosticeret med skizofreni, personlighedsforstyrrelse og er hashmisbruger.

Læs mere 4. juni 2017

Campingdrab i Vejers

En 53-årig psykisk syg mand knivdræber en 64-årig mand fra Fyn, mens en 59-årig mand får alvorlige kvæstelser efter flere knivstik på en campingplads ved Vejers. Drabsmandens mor udtaler dagen efter drabet, at hendes søn flere gange har været voldelig grundet sin psykiske sygdom, han har været i behandling for i flere år.

Læs mere 24. maj 2017

Stukket ihjel på åben gade

Få timer efter at være blevet udskrevet fra psykiatrisk behandling dræber en 48-årig psykisk syg mand sin 74-årige far med flere knivstik på åben gade i Svendborg.

Læs mere 16. november 2016

Søn dræber mor

Syv knivstik dræber en 55-årig kvinde i Kerteminde. Kniven bliver ført af hendes 21-årige søn, der lider af skizofreni. Han har forinden været indlagt i seks måneder grundet en hashpsykose. Efter udskrivelsen stopper han angiveligt med at tage sin medicin.

Læs mere 5. november 2015

Klostervejdrabet

48-årige Peter Naamansen knivdræber under en psykose en 24-årig ung kvinde i en baggård på Klostervej i Odense. Han har siden 2003 været under psykiatrisk behandling. Han led af voldsomme forfølgelsestanker.

Læs mere 23. juni 2015

Voldsomt drab på Langeland

En 19-årig mand dræber sin mor i Rudkøbing på Langeland med flere knivstik. Han skærer derefter hovedet af moderen. Manden er tre uger inden drabet blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling i Odense og tog ikke sin medicin efter udskrivelsen.

Læs mere 5. maj 2013

Eks-kone bliver dræbt

I Sallinge på Midtfyn dræber en 44-årig mand sin eks-kone ved at skære halsen over på hende. Han har få måneder inden fået en dom for voldsomme verbale dødstrusler mod eks-konen. Manden var i psykiatrisk behandling.

Læs mere 21. april 2011